KRITISK DEBAT, September 2006:
Kronikk af Lars Bo Henriksen, lektor, Ph.d., Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet
"Så meget af det, vi kalder management, består i at gøre det besværligt for mennesker at arbejde - Peter f. Drucker"
"Der er i øjeblikket hektisk aktivitet på vores universiteter og højere læreranstalter. Møder, mails, strategiplaner, memoer, budgetter, flere møder. Samtidig går der ikke mange dage uden at de to ministerier, der står for uddannelse og forskning i Danmark, kommer med nye forslag til forandringer, fusioner, kontrakter - hvis de da ikke ligefrem blander sig i den daglige drift af de institutioner, de har ansvaret for. Når man oven i alt dette ser et speget spil af ofte konspiratorisk karakter bag kulisserne, hvor de nyudnævnte ledere forsøger at finde deres plads i de nye hierarkier, så kan man med rette spørge: Hvad sker der? Er de gået helt fra koncepterne i de institutioner, der bedriver forskning og uddannelse til det højeste niveau? Er de lærte pludselig blevet så optaget af at bedrive forretning og intern universitetspolitik at de helt har glemt, hvad de var sat i verden for?"